27. juni 2010 – Vejr at vente på…

Endelig! Efter en forårssæson med elendigt vejr, masser af aflysninger og forgæves booking af SE-VAR lykkedes det endelig 27/6 at komme i luften.

Skyfrit, vind<3m/s, blå himmel foroven og grønne marker nedenunder.
Super fantastisk flyvevejr! Sigtbarhed: 50 km.

På ESMH var denne dag Jonny Grönqvist, Lasse og med sig havde han vennen Lars, de sad begge på terrassen i solskinnet.
Efter at have hilst på Peter J. og Ronnie der netop var landet, foretog vi inspektion af flyveren. Klaus fløj først og jeg gik ind i klubhuset og snakkede lidt med de tilstedeværende og så lidt af VM kampen Tyskland – England. Var ude et smut og tage lidt billeder af en af Klauses landinger.

Vi fløj den sædvanlige tur med takeoff fra bane 32, op mod kullen og repetition af grundmanøvrer i 1500’. Herefter starter og landinger i alt 5 starter og ligeså mange landinger. Jeg er ved at få rækkefølgen af handlinger for landingsrunden ind, og fik også et nyt lag på: radiosnak.

Landings- eller trafikrunden er den rektangulære vej rundt om flyvepladsen som man flyver i pladsens umiddelbare nærhed. Altså når man lander eller letter. Som hovedregel i flyvning går det altid venstre om, men ESMHs bane 32 flyver man højre om for at mindske støjgenerne i den nærliggende beboelse.
De forskellige sider af rektanglet opkaldes efter vindretningen der jo bestemmer hvilken bane man benytter. De hedder: Crosswind, Downwind, Base og Final. (Da.: Tværvind, Medvind, Base og Finale) Der kan benyttes et femte ben: Upwind (Modvind) som, ved venstrerunde går til højre for banen i samme retning som man lander.
Landingsrunden foretages i en højde af 1000’ AGL med højdemåleren sat til QNH. Det diskuteredes med Peter J. at det var da lidt besynderligt da QNH relaterer til havoverfladen og ikke til flyvepladsens elevation. Man skal altså selv lægge flyvepladsens højde over havet til for at sikre de 1000’. På ESMH skal der således lægges 20’ til, hvilket er bedøvende ligegyldigt da 20’ ikke betyder det store. Desuden er der både måleusikkerhed, instrumenttræghed m.m. der fjerner præcisionen.

Skriv et svar